På baggrund af dine smerter og din rygsøjles evne til at bevæge sig kan vi finde frem til, hvilken type problem du har. Vores undersøgelsesmetode sikrer dig optimal kvalitet og udbytte og du får selv en indgående indsigt i, hvorfor du har ondt.
Kernen i en behandling vil altid være en grundig instruktion i øvelser, som skal udføres regelmæssigt i dagligdagen. De fleste patienter kan med stor succes behandle sig selv.
Når du selv gør en aktiv indsats, bliver risikoen for tilbagefald væsentligt mindre. Du får mulighed for selv at gøre noget ved problemet med det samme, hvis det alligevel vender tilbage. Samtidig får du forskellige redskaber, som minimerer risikoen for at problemet bliver kronisk.